Tag-arkiv: samtale

Et billede af et skilt med landenavne: England, Frankrig, Tyskland, Irland, Rusland, Holland

Min moders stemme

Flere og flere er bevidste om sprogets rolle og dermed helt konkret at undervisning i sprog er et springbræt i en stadig mere international verden. Skal sproget læres fra bunden, eller skal det blot pudses af, så har folkeoplysningen helt sikkert et sprogkursus, der passer til den enkelte: http://www.fof.dk/aarhus/Kursusoversigt/sprog-og-kommunikation

Nu er sprog- og kulturforståelse ikke blot fornuftig i en karrieremæssig sammenhæng. Dannelsesmæssigt er sprog- og kulturforståelse af afgørende betydning for vekselvirkningen mellem individ og samfund.

Sprog er noget, vi kort sagt tilegner os gennem påvirkning udefra.
Ingen kan lære at samtale på et sprog, hvis de ikke enten er vokset op blandt mennesker, der taler sproget, eller tilegner sig det gennem undervisning senere i livet.

Som tillægsgevinst får vi med sproget – hvilket det så end er – samtidig en fortrolighed med en hel kultur – en kulturforståelse, hvormed vi er og bevæger os i en forståelsesramme.

Men sproget er også som en vigtig del af vores socialisering ikke blot en måde at blive indfanget i en verden på.
Indsigten i de historiske sammenhænge, som de er fastlagt i fortællingen, frigør os netop fra den rene indfældethed i denne historie.
Med sproget sættes vi i stand til at gøre op med, hvad der er overleveret os.
Socialisering betyder, at der sker en udvikling af en række færdigheder, som opøves i en stadig bevidstgørelse.

Denne dannelse går for sig på flere felter, som alle er båret af sproget, og som viser bredden i den påvirkning, som fællesskabet har på det enkelte menneske. Samtidig med at dannelsen på sin vis, når den virkelig er en del af den enkelte, er som et ’hemmeligt’ sprog.

Nuvel! For det første bruger vi sproget, når vi skal tilegne os ny viden om den ydre verden forstået som vore naturmæssige omgivelser.

For det andet er sproget mindst lige så velegnet, når vi appellerer til andre om at stå os bi i et eller andet foretagende. Vi bruger sproget, når vi forsøger at tale os til rette med andre om noget normativt.

Og endelig for det tredje bruger vi sproget, når vi ønsker at vide nærmere, hvad der rører sig i andre, og når vi selv vil give udtryk for, hvad vi tror, føler og mener.
Vore indre tilskyndelser gør vi også tilgængelige for andre og dermed også for os selv, når vi giver udtryk for dem.

Et billede af to kvinder, som snakker og debatterer

Samtale fremmer forståelsen

Den folkelige oplysning er nerven i demokratiet. Men hvad er demokrati, og hvem træffer afgørelsen?

Demokrati er jo ikke noget, der står fast en gang for alle. Heller ikke en form for universalnøgle, der kan lukke ude og lukke inde. Og ej heller en ren lære, der kan gøres til adgangstegn til det pæne selskab.

Demokrati lader sig med andre ord ikke indeslutte i en formel.
Det er med den navnkundige teologiprofessor Hal Kochs ord i skriftet ”Hvad er demokrati?” fra 1945 snarere en menneskelig livsform. Og det betyder videre, at demokrati ikke er noget i sig selv afsluttet. Derfor pågår debatten til stadighed om dets væsen.

Demokrati er en kamp, som bestandig pågår. En opgave eller et problem – om man vil – som konstant skal løses på ny.
Det er en tankegang og en livsform, som man først tilegner sig derved, at man lever den igennem i det private liv, videre i forhold til andre og derefter i forholdet udadtil i større og større kredse.

Det er som bekendt på travet, man skal kende lusene. Men det er også på travet, man skal kende demokrater. Og dette trav tilegner man sig ikke fra den ene dag til den anden. Det tager tid.

Det afgørende er vel et folkeligt ord, en opbyggende tale, som kan være med til at skabe et menneskeligt fællesskab, som kan tydeliggøre livet og dets kår for os – både enkeltvis og i vores folkelige, politiske sammenhæng.

Følgelig er og bliver mennesket uendelig meget vigtigere end ethvert system og de medfølgende paragraffer. Og derfor er det heller ikke nok i talen om hvad demokratiet er at skildre en demokratisk mønsterforfatning, men det er nødvendigt at tale om alle de mere uhåndgribelige ting, så som frihed, ansvar, ret, menneskelighed osv.

Også derfor skal vi have gang i samtalen. For samtale fremmer forståelsen. En forståelse der er andet og mere end en håndbogsviden om det ene eller det andet.
Samtidig er det dog nødvendigt at understrege at samtale ikke i udgangspunktet endsige som mål har til hensigt at skabe kompromiser eller enighed.
Alligevel er samtalen vigtig. For den skaber kendskab, og af kendskabet opstår en forståelse.
At der således skal oplyses og samtales bør være indlysende. Derfor afholdes der landet over samtaledag arrangeret i samarbejde med Grundtvigsk Forum torsdag den 25. september. Og det overordnede tema er ’grænser’.

Altså en samtale om grænser. For hvor går grænsen for demokrati? Hvad skal en national grænse? Er der grænser for ytringsfrihed? Hvor går grænsen for frihed til forskellighed? Hvorfor anerkender vi grænseoverskridelse på nogen områder men ikke på andre?

Fortsæt selv rækken af spørgsmål – og mulige svar. Vil du tale med andre om ’grænse-spørgsmålene’, så mød op til samtaledag – i Aarhus er det torsdag den 25. september kl. 19.00 i FOF.

Læs mere om samtaledagen