Tag-arkiv: kulturpolitik

Billede af et stort orkester med mange musikere, som ledes af en dirigent

Kamp om et orkester

Et ’kulturkonservativt’ flertal uden om regeringen vil skrive underholdningsorkestret ind i den kommende public service-kontrakt, der skal forhandles på plads med DR for de næste fire år.

DR’s ledelse besluttede ellers i september, at underholdningsorkestret skal ophøre og dets 42 medlemmer afskediges med udgangen af 2014. Denne nærmest taktiske beslutning skete som led i en samlet spareplan, som er blevet pålagt DR af et flertal i Folketinget.

At et alternativt politisk flertal vil blokere for lukningen af underholdningsorkesteret er glædeligt. Samtidig er det en politisk historie om økonomiske besparelser og et armslængdeprincip. Og ikke mindst om et orkester, der er højt elsket og værdsat.

Men hvorfor har DR truffet beslutning om at nedlægge netop underholdningsorkestret? Er det for at demonstrere over for politikerne, hvor smerteligt det samlede sparekrav er?

Nu er lukningen af orkestret nok ikke kun tænkt som et signal til politikerne. Selv om det er en beslutning, som har vakt et sjældent ramaskrig. Så godt som hele musikbranchen – på tværs af alle genrer – har udtalt sig til fordel for orkestret. Ligesom 40.000 borgere har skrevet under på en protest.

Om det er denne folkeopinion, der har medvirket til en drejning, hvor et politisk flertal uden om regeringen vil presse kulturministeren til at skrive underholdningsorkesteret ind i den kommende public service-kontrakt med DR for derved at blokere for lukningen, skal være usagt.

Hvis ministeren afviser dette, kan det ’kulturkonservative’ flertal trumfe det igennem ved at sende et beslutningsforslag herom til afstemning i folketingssalen. Mon det kommer så vidt.

Hvordan pengene skal findes, hvis underholdningsorkesteret ikke skal lukkes, er der ikke så stor politisk enighed om, som at selve lukningen er forkert. Men det er også opgaven for ledelsen i DR.

Men som flere har peget på, er lukningen ikke en beslutning, der udløser mange penge til DR her og nu. Måske kunne det også være en mulighed at DR enten slankede organisationen eller effektiviserede på flere områder. Eller begge dele – idet DR godt kan begynde at forberede sig på en ny monopol-situation. Fremadrettet er der kun plads til én lokal tv-og radiostation. Public service-kontrakten skal med andre ord strammes op. Det er en politisk og en folkelig oplysnings opgave.

Men hvis DR i første omgang lukkede orkestret med blødende hjerte. Hvis så godt som alle begræder beslutningen. Og hvis den reelle økonomiske gevinst ligger langt ude i fremtiden, er det fortsat et åbent spørgsmål, hvorfor DR så traf beslutningen i første omgang om at fjerne det højt elskede og værdsatte underholdningsorkester.

conference

Et kulturelt åndehul

Forhandlingerne om det kommende års kulturbudget er skudt i gang i kommunerne. Og de første politisk-rituelle markeringer er sendt af sted, dels som ønsker om budgetforøgelser og dels som ønsker om tilbageholdenhed.

Aarhus er ingen undtagelse i de differentierede ønsker. Banen er naturligvis allerede kridtet op for de kommende og intense budgetforhandlinger. Og udfordringerne er til at få øje på.

Flere og flere har da også allerede udtalt, at som europæisk kulturhovedstad i 2017 er Aarhus naturligvis nødt til at satse på kulturen i de kommende år.

Ja, selvfølgelig skal Aarhus satse på kulturen. Vi kan ikke undvære kulturen, det er der imidlertid så meget andet, vi kan.

Men hvor mange midler der ekstra skal afsættes og hvordan midlerne skal anvendes er naturligvis altid til diskussion. Og i den sammenhæng er der en del særbevillinger med udløb i 2015 eller 2016, som kommer i spil. Sådan er det.

Kulturposen bliver uden tvivl rystet godt og grundigt, samtidig tør politikerne forhåbentligt tænke i nye baner med perspektiv for synergier, samarbejder og partnerskaber mellem eksisterende kulturudbydere – store såvel som mellemstore og små.

Direkte adresseret til borgmesteren og kulturrådmanden samt den samlede magistrat og det samlede byråd er det fremadrettet nødvendigt at tilgodese de kulturelle aktiviteter i Aarhus, som de mange folkeoplysende virksomheder udbyder.

Folkeoplysningen stiller nemlig et kulturelt åndehul til rådighed: en perlerække af kulturelle tilbud hvor man kan fordybe sig og få en særlig intens oplevelse og indsigt, der giver både den enkelte og fællesskabet mere energi til hverdagen.

Den ene uge er der mulighed for en operarejse, en opera i Aarhus, et dyk ned i litteraturen, en fyraften med klassisk koncert eller jazz i Aarhus. Den næste uge er der mulighed for at holde hjernen i gang med en sprogdag, en fransk uge, tysk grammatik på 4 dage eller kaste sig ud i et helt nyt sprog. Og sådan fortsætter det uge for uge året rundt.

Overordnet er Aarhus ikke kun et geografisk område men også rammen om et kulturelt funderet fællesskab. Og et sådant fællesskab giver som bekendt identitet og dermed forankring i en tilværelse, der ellers nok kan være præget af hastige forandringer.

Kultur er altså en vigtig del af vores identitet og vores ståsted. Og vi har på sin vis altid været afhængige af tæt kontakt med den øvrige verden. Varer, kulturelle strømninger og politiske idéer er op igennem historien blevet udvekslet og har udviklet vores egen identitet, og sådan vil det alt andet lige fortsætte. Måske vil ’Aarhus-2017’ tage denne tråd op, hvis man synes der er råd til det.

Kultur udgør med andre ord et fælles folkeoplysende grundlag i form af sprog, litteratur, kunst, teater, tv, musik, film, idræt mm., der binder os sammen på trods af vores forskelligheder og individualitet.

Dette er den grundlæggende udfordring i forhandlingerne om såvel det kommende som de kommendes års kulturbudgetter.