Tag-arkiv: Kultur

Et billede af et skilt med landenavne: England, Frankrig, Tyskland, Irland, Rusland, Holland

Min moders stemme

Flere og flere er bevidste om sprogets rolle og dermed helt konkret at undervisning i sprog er et springbræt i en stadig mere international verden. Skal sproget læres fra bunden, eller skal det blot pudses af, så har folkeoplysningen helt sikkert et sprogkursus, der passer til den enkelte: http://www.fof.dk/aarhus/Kursusoversigt/sprog-og-kommunikation

Nu er sprog- og kulturforståelse ikke blot fornuftig i en karrieremæssig sammenhæng. Dannelsesmæssigt er sprog- og kulturforståelse af afgørende betydning for vekselvirkningen mellem individ og samfund.

Sprog er noget, vi kort sagt tilegner os gennem påvirkning udefra.
Ingen kan lære at samtale på et sprog, hvis de ikke enten er vokset op blandt mennesker, der taler sproget, eller tilegner sig det gennem undervisning senere i livet.

Som tillægsgevinst får vi med sproget – hvilket det så end er – samtidig en fortrolighed med en hel kultur – en kulturforståelse, hvormed vi er og bevæger os i en forståelsesramme.

Men sproget er også som en vigtig del af vores socialisering ikke blot en måde at blive indfanget i en verden på.
Indsigten i de historiske sammenhænge, som de er fastlagt i fortællingen, frigør os netop fra den rene indfældethed i denne historie.
Med sproget sættes vi i stand til at gøre op med, hvad der er overleveret os.
Socialisering betyder, at der sker en udvikling af en række færdigheder, som opøves i en stadig bevidstgørelse.

Denne dannelse går for sig på flere felter, som alle er båret af sproget, og som viser bredden i den påvirkning, som fællesskabet har på det enkelte menneske. Samtidig med at dannelsen på sin vis, når den virkelig er en del af den enkelte, er som et ’hemmeligt’ sprog.

Nuvel! For det første bruger vi sproget, når vi skal tilegne os ny viden om den ydre verden forstået som vore naturmæssige omgivelser.

For det andet er sproget mindst lige så velegnet, når vi appellerer til andre om at stå os bi i et eller andet foretagende. Vi bruger sproget, når vi forsøger at tale os til rette med andre om noget normativt.

Og endelig for det tredje bruger vi sproget, når vi ønsker at vide nærmere, hvad der rører sig i andre, og når vi selv vil give udtryk for, hvad vi tror, føler og mener.
Vore indre tilskyndelser gør vi også tilgængelige for andre og dermed også for os selv, når vi giver udtryk for dem.

aarhus-alternativ-festival

Rethink Human Being

I Aarhus tales der i disse år i overordnede engelske punchlines med mere eller mindre held. Det engelske verdenssprog giver måske mulighed for at tænke nyt og bygge bro samt gentænke menneskets forhold til livet, hvor det i handling lever fremad.

En ny årlig festival – Aarhus Alternatives Festival – afholdes første gang den 7. og 8. november 2014 i Musikhuset og på Godsbanen som en del af Aarhus som Europæisk Kulturhovedstad 2017.
Aarhus Alternatives Festival arbejder i spændingsfeltet mellem ånd, videnskab og kunst under det overordnede tema “Rethink Human Being”.

Festivalen er et mix af konference, multikunstfestival og workshops for krop og sind. Og i forhold til det overordnede tema kan man bl.a. høre en tale til nationen skrevet af en fysiker, en digter og en domprovst. Nu kan en tale til nationen tager udgangspunkt i meget forskelligt, men det overordnede tema indikerer dog, at det skal handle om mennesket. Og med et menneskes fødsel er muligheden for det helt uventede jo bragt ind i en verden. Der kommer således et handlingsaspekt, som knytter sig til en forestilling om, at det særegent menneskelige består i, at vi lever frem i en åben og ikke fastlagt fremtid.

Vi er de eneste, fra hvem man kan forvente det uventede. Og det fornyende i mennesket gør i en vis forstand hver ny generation uplettet eller uspoleret af fortidige generationers fejl.

Derfor – netop derfor – kan vi knytte håb og forventninger til det fremtidige. For menneskets evne til at leve frem i en åben og ufastlagt fremtid sker som en bekræftelse af det liv, man selv har fået ved fødslen. Og denne evne er noget, vi har som en slags gave. Ligesom vi ikke selv bestemmer, at vi skal fødes, således er modet til at leve frem i en åben fremtid uden for vor egen indsats og viljesmæssige beslutnings rækkevidde.

Livsmodet viser sig umiddelbart i begejstringen og jubelen over det ikke fastlagte hos den, der oplever fremtiden som rig på muligheder.
Når livsmodet vender tilbage, har det ofte også karakter af noget underfuldt, der sker med én.
Verden bliver atter vedkommende og venlig.
Det at leve fremad betyder altså ikke, at man sætter sig selv igennem ved at hævde sig selv.

Mennesket er frit ved at besidde evnen til at begynde noget nyt, tage initiativer og bestandigt kunne bringe situationer videre, som ellers er fastlåste i fx had og misundelse.
Muligheden for at komme ud af en ond cirkel, hvor uret forsøges hævnet og avler nyt had, findes i den handling, der bekræfter det liv, man har til fælles, sådan som det sker, når man kan tilgive den anden en ugerning.

Det modsatte af det levende er det hindrede, det skjulte og det ufrie liv, hvor man er spærret inde i sine egne fordomme eller af andre grunde hindret i at få et perspektiv i sit syn på verden.

Grundlæggende handler det ikke overraskende om mod til livet eller mod til at konfrontere sig selv med virkeligheden.
For når det kommer til stykket har vi (også) brug for at være alene, behov for muligheden for at være overladt til os selv for at kunne blive frigjort til at kunne blive bevidst om os selv – for at gentænke eller nytænke forudsætningerne for, at det personlige, i modsætning til det blot individuelle, kan udfolde sig.