Tag-arkiv: kultur i Aarhus

conference

Et kulturelt åndehul

Forhandlingerne om det kommende års kulturbudget er skudt i gang i kommunerne. Og de første politisk-rituelle markeringer er sendt af sted, dels som ønsker om budgetforøgelser og dels som ønsker om tilbageholdenhed.

Aarhus er ingen undtagelse i de differentierede ønsker. Banen er naturligvis allerede kridtet op for de kommende og intense budgetforhandlinger. Og udfordringerne er til at få øje på.

Flere og flere har da også allerede udtalt, at som europæisk kulturhovedstad i 2017 er Aarhus naturligvis nødt til at satse på kulturen i de kommende år.

Ja, selvfølgelig skal Aarhus satse på kulturen. Vi kan ikke undvære kulturen, det er der imidlertid så meget andet, vi kan.

Men hvor mange midler der ekstra skal afsættes og hvordan midlerne skal anvendes er naturligvis altid til diskussion. Og i den sammenhæng er der en del særbevillinger med udløb i 2015 eller 2016, som kommer i spil. Sådan er det.

Kulturposen bliver uden tvivl rystet godt og grundigt, samtidig tør politikerne forhåbentligt tænke i nye baner med perspektiv for synergier, samarbejder og partnerskaber mellem eksisterende kulturudbydere – store såvel som mellemstore og små.

Direkte adresseret til borgmesteren og kulturrådmanden samt den samlede magistrat og det samlede byråd er det fremadrettet nødvendigt at tilgodese de kulturelle aktiviteter i Aarhus, som de mange folkeoplysende virksomheder udbyder.

Folkeoplysningen stiller nemlig et kulturelt åndehul til rådighed: en perlerække af kulturelle tilbud hvor man kan fordybe sig og få en særlig intens oplevelse og indsigt, der giver både den enkelte og fællesskabet mere energi til hverdagen.

Den ene uge er der mulighed for en operarejse, en opera i Aarhus, et dyk ned i litteraturen, en fyraften med klassisk koncert eller jazz i Aarhus. Den næste uge er der mulighed for at holde hjernen i gang med en sprogdag, en fransk uge, tysk grammatik på 4 dage eller kaste sig ud i et helt nyt sprog. Og sådan fortsætter det uge for uge året rundt.

Overordnet er Aarhus ikke kun et geografisk område men også rammen om et kulturelt funderet fællesskab. Og et sådant fællesskab giver som bekendt identitet og dermed forankring i en tilværelse, der ellers nok kan være præget af hastige forandringer.

Kultur er altså en vigtig del af vores identitet og vores ståsted. Og vi har på sin vis altid været afhængige af tæt kontakt med den øvrige verden. Varer, kulturelle strømninger og politiske idéer er op igennem historien blevet udvekslet og har udviklet vores egen identitet, og sådan vil det alt andet lige fortsætte. Måske vil ’Aarhus-2017’ tage denne tråd op, hvis man synes der er råd til det.

Kultur udgør med andre ord et fælles folkeoplysende grundlag i form af sprog, litteratur, kunst, teater, tv, musik, film, idræt mm., der binder os sammen på trods af vores forskelligheder og individualitet.

Dette er den grundlæggende udfordring i forhandlingerne om såvel det kommende som de kommendes års kulturbudgetter.

ballroom-fitness

Fokus på folkeoplysningen

Aftenskolernes pris 2014

Af Søren Peter Hansen, formand for Folkeoplysningssamvirket i Aarhus – og direktør for Folkeligt Oplysnings Forbund i Aarhus

Aftenskolernes Pris har først og fremmest til formål at rette fokus på folkeoplysningen, dens rolle og betydning her og nu. Og dermed tillige udbrede kendskabet til aftenskolernes folkeoplysende virksomhed.

Den folkeoplysende virksomhed i aftenskolerne spænder konkret over et bredt udbud af undervisning, foredrag og oplevelser med hovedvægten på den almene folkeoplysning inden for sprog, musik, kreative fag og bevægelsesfag samt de senere år handicapundervisning.

Den folkeoplysende virksomhed ønsker kort sagt at bibringe indsigt, viden og livskvalitet via samvær, nærvær og ligeværd.
Det betyder med andre ord, at den folkeoplysende virksomheds overordnede opgave er at pejle os frem til nogle værdier, vi kan leve på eller for.

Aftenskolerne har historisk været og er stadig den dag i dag det vigtigste undervisningstilbud uden for det formelle uddannelsessystem.

For mange voksne er det også det eneste tilbud, der findes lokalt, og aftenskolerne har vist en enestående evne til hurtigt at kunne tilpasse sige nye undervisningsbehov.

Aftenskolerne er ganske vist af meget forskellige størrelse, men de drives alle af en bestyrelse og en ansat leder samt en række undervisere, der har det til fælles, at de alle ønsker at give et kvalificeret kursustilbud til alle i den danske befolkning.

Uanset om deltagerne så er ressourcestærke eller ressourcesvage, om de har en lang videregående uddannelse eller er kortuddannede, kan de få indfriet behovet for indsigt, viden og oplevelser samt for at indgå i sociale fællesskaber.

Derfor er undervisningen på aftenskolerne stadig utrolig populær. Op imod 1 million deltager hvert år i denne form for ikke-formel læring, og dermed må det siges at være en vigtig institution i det danske samfund.
En institution, der primært drives frem og fornys af lyst og engagement og af mange ildsjæle.

Den folkeoplysende virksomhed har mod på og evne til at favne flere og flere sider af menneskelivet. Og der er som bekendt forskel på at leve af noget og for noget. Lige så afgørende en forskel, som der er på tænkningen hos en Karl Marx og en Søren Kierkegaard. Den første sætter den samfundsmæssige nødvendighed i fokus. Den sidste har blikket rettet mod menneskets åndelige og eksistentielle dimension – og er det folkeoplysningen lever for.