Tag-arkiv: Grundtvig

Billede af Nikolaj Frederik Severin Grundtvig

Folkelig identitet

Grundtvigs navn er nærmest blevet et udtryk for vores varige og umistelige værdier, ja, for alt det, som dybest set holder os i live som folk.
Sådan formulerede en højskolemand for nogle år siden Grundtvigs indflydelse – eller måske rettere den måde, hvorpå Grundtvigs ord og tanker ganske umærkeligt indgår i vores bevidsthed om dansk folkelig identitet.

Nikolaj Frederik Severin Grundtvig (1783-1872) har som få personer sat præg på dansk kultur- og samfundsliv.
Hans indflydelse kan umiddelbart registreres inden for dansk kirke og skole samt inden for et bredt spekter af folkelige bevægelser.
Den kirkelige retning – grundtvigianismen – gør sig også i dag gældende ved menighedsråds-, præste- og bispevalg. Dertil kommer, at fri- og valgmenighederne direkte og indirekte er en frugt af hans kamp for kirkelig frihed.

Inden for dansk skole er det især folkehøjskolebevægelsen og friskolerne, der trækker på Grundtvigs ord og tanker.
Det er på sin vis formaliseret folkeoplysning.
Efterskolerne tillige, der i disse år oplever en massiv tilstrømning og opbakning, er naturligvis også et grundtvigsk destillat.
Folkeoplysningen omfatter selvfølgelig også de mange foreninger og skoler, der er ud over hele landet, med FOF som bannerfører for den brede og almene folkeoplysende voksenundervisning.

Det skal dog tilføjes, at de frie skoleformer tillige har været og visse steder stadig er stærkt præget af Grundtvigs samtidige, Christen Kold.

I det 20. århundrede har folkeskolen endvidere indoptaget mange impulser fra Grundtvigs og Kolds tanker om en fri og engagerende undervisning.

I kultur- og samfundsdebatten har vidt forskellige aktører, fra enkeltpersoner til bevægelser, fundet noget hos Grundtvig, fx i hans sange eller i hans folkelige livs- og menneskesyn, de har følt sig beslægtet med.

Umiddelbart er Grundtvigs betydning let at få øje på. Og dog så forholder det sig anderledes mht. litteratur, kunst og politik.
I det omfang man i kunst og litteratur har ladet eller lader sig inspirere af folkelig kunst, af den ’jævne’ mands sprog, forestillingsverden og livsholdning, da er man, måske uden at vide det, i overensstemmelse med Grundtvig.
Og hvis man i det politiske arbejde ser det som en opgave at sørge for, at ’få har for meget og færre for lidt’, da er grundtviginspirationen klart udtalt, om end ikke altid klart bevidst.

Grundtvigs kulturelle betydning er vanskelig at sammenfatte i få ord. Hans indflydelse rækker langt ud over grænserne for den folkelige/kirkelige forening, der bærer hans navn.

Fx foretog Grundtvig i årene 1829-31 nogle rejser til England med det formål at studere håndskrifter fra den engelske middelalder.
Det mest varige udbytte af rejserne blev dog for Grundtvigs eget vedkommende, at han i England blev konfronteret med en anden livsform end den han kendte hjemmefra.

Englændernes realistiske og praktiske livssyn gjorde stort indtryk på ham sammen med deres sans for åndelig og verdslig frihed.
Livet som det leves her og nu, og frihed såvel i åndens som håndens verden blev fra da af Grundtvigs løsen.
Og det er og bliver afsættet for al folkeoplysning.

grundvig

Der er noget ved livet, man ikke finder andre steder

”Mit kald er at udtrykke gæringen, så kraftigt levende og dog så kærligt som muligt”, sådan skrev Grundtvig i sin tid til vennen B. S. Ingemann, da han lige var vendt hjem fra England opfyldt af nyt mod og nye kræfter.

Men hvad er da gæringen? Jo, gæringen er den levende proces, der forvandler vand til vin, når det skal gå naturligt til.
Gæring er forfald og råd, men først og fremmest er det nyskabelse og spiring.
Gæring er en uforudsigelig, usynlig, men boblende og sanselig kamp på liv og død.
Og at udtrykke den er nærmest det modsatte af at skænke et glas god vin.

Det er i denne forbindelse således min påstand, at den grundtvigsk-inspirerede folkeoplysning stadig har noget at byde på, stadig har en betydningsfuld rolle at spille. Måske er den mere nødvendig end nogensinde. Og måske kan den ligefrem få en voksende betydning.

For uanset hvor avanceret en fremtid, vi går i møde, så vil vi aldrig nå dertil, at andet eller andre end os selv kan leve livet for os.

Hvert eneste menneske, der fødes, har fået skænket et liv, som er fuldt af muligheder og som er enestående i den forstand, at det kun kan leves af én selv.

Udgangspunktet for folkeoplysningen er altså, at der er noget ved livet, man ikke finder andre steder. Og fordi livet er betydningsfuldt er alt det, vi bruger livet til af betydning: hvad enten det drejer sig om opdragelse, uddannelse, samfundsliv, kulturliv, kirkeliv. Derfor er der nu som før grund til at drømme videre og til at blande sig i den folkelige debat af alt mellem himmel og jord.

Vi står med folkeoplysningen og dens mange aktiviteter, undervisning, foredrag, debatter og oplevelser med rod i fortiden og befinder os midt i nutidens rod: den moderne udvikling. Her skal vi forsøge at finde vores ben. Ikke bare for at følge trop. Men for at forsøge at vise vej ind i en fremtid, hvor livet leves til gavn og glæde for både den enkelte og fællesskabet. Det er opgaven – nu som før!

Måske er det lettere sagt end gjort.

Alligevel er der med folkeoplysningen noget i gære. Det forunderlige er nemlig, at når folkeoplysningen er bedst, i kaffepausen mellem to fransk-lektioner, på madrassen i yoga-lokalet, i det multietniske køkken, til foredraget og i debatten med Naser Khader om Syrien, – ja, så løfter virkeligheden sig så meget, at det faktisk er lettere gjort end det er sagt.

Det kræver blot øjne at se med og ører at høre med. Det sker ikke hvert eneste sekund, men det sker! Og det er et hverdagens undere. Der er noget i gære!