Tag-arkiv: Frihed

Billede af Nikolaj Frederik Severin Grundtvig

Folkelig identitet

Grundtvigs navn er nærmest blevet et udtryk for vores varige og umistelige værdier, ja, for alt det, som dybest set holder os i live som folk.
Sådan formulerede en højskolemand for nogle år siden Grundtvigs indflydelse – eller måske rettere den måde, hvorpå Grundtvigs ord og tanker ganske umærkeligt indgår i vores bevidsthed om dansk folkelig identitet.

Nikolaj Frederik Severin Grundtvig (1783-1872) har som få personer sat præg på dansk kultur- og samfundsliv.
Hans indflydelse kan umiddelbart registreres inden for dansk kirke og skole samt inden for et bredt spekter af folkelige bevægelser.
Den kirkelige retning – grundtvigianismen – gør sig også i dag gældende ved menighedsråds-, præste- og bispevalg. Dertil kommer, at fri- og valgmenighederne direkte og indirekte er en frugt af hans kamp for kirkelig frihed.

Inden for dansk skole er det især folkehøjskolebevægelsen og friskolerne, der trækker på Grundtvigs ord og tanker.
Det er på sin vis formaliseret folkeoplysning.
Efterskolerne tillige, der i disse år oplever en massiv tilstrømning og opbakning, er naturligvis også et grundtvigsk destillat.
Folkeoplysningen omfatter selvfølgelig også de mange foreninger og skoler, der er ud over hele landet, med FOF som bannerfører for den brede og almene folkeoplysende voksenundervisning.

Det skal dog tilføjes, at de frie skoleformer tillige har været og visse steder stadig er stærkt præget af Grundtvigs samtidige, Christen Kold.

I det 20. århundrede har folkeskolen endvidere indoptaget mange impulser fra Grundtvigs og Kolds tanker om en fri og engagerende undervisning.

I kultur- og samfundsdebatten har vidt forskellige aktører, fra enkeltpersoner til bevægelser, fundet noget hos Grundtvig, fx i hans sange eller i hans folkelige livs- og menneskesyn, de har følt sig beslægtet med.

Umiddelbart er Grundtvigs betydning let at få øje på. Og dog så forholder det sig anderledes mht. litteratur, kunst og politik.
I det omfang man i kunst og litteratur har ladet eller lader sig inspirere af folkelig kunst, af den ’jævne’ mands sprog, forestillingsverden og livsholdning, da er man, måske uden at vide det, i overensstemmelse med Grundtvig.
Og hvis man i det politiske arbejde ser det som en opgave at sørge for, at ’få har for meget og færre for lidt’, da er grundtviginspirationen klart udtalt, om end ikke altid klart bevidst.

Grundtvigs kulturelle betydning er vanskelig at sammenfatte i få ord. Hans indflydelse rækker langt ud over grænserne for den folkelige/kirkelige forening, der bærer hans navn.

Fx foretog Grundtvig i årene 1829-31 nogle rejser til England med det formål at studere håndskrifter fra den engelske middelalder.
Det mest varige udbytte af rejserne blev dog for Grundtvigs eget vedkommende, at han i England blev konfronteret med en anden livsform end den han kendte hjemmefra.

Englændernes realistiske og praktiske livssyn gjorde stort indtryk på ham sammen med deres sans for åndelig og verdslig frihed.
Livet som det leves her og nu, og frihed såvel i åndens som håndens verden blev fra da af Grundtvigs løsen.
Og det er og bliver afsættet for al folkeoplysning.

Et billede af en pige på en mark med hænderne i vejret - frihed

Frihed i relationer

Fuglen, som sidder i bur, er ikke fri.
Men lukker man buret op, så er den fri til at flyve ud.
Der er andre ting, den ikke er fri for: fx at søge føde, at parre sig, at nette sig osv.
Men når lågen til buret lukkes op, så er den fri i en ganske bestemt henseende, nemlig fri for at sidde i bur.
Den er ikke fri slet og ret, men netop fri for en ganske bestemt bundethed: at sidde indelukket i et bur.

Med et menneske, der er i fængsel, er det ligeså. I det øjeblik mennesket slippes ud, er det altså fri for at sidde indespærret.
Et menneske der er sygt, kan ved naturens eller lægens hjælp måske blive befriet for sin sygdom.
Et stavnsbundet menneske (hvilket stadig findes) er nødt til at bo på et bestemt egn, og når man ophæver stavnbåndet, kan det menneske altså flytte andre steder hen og bo.
Et menneske, der er tynget af sin fattigdom, kan blive fri for denne ved at erhverve sig penge og på den ene eller den anden måde forbedre sine levevilkår.
Et menneske, der er undertrykt politisk og ikke kan ytre sig frit, kan genvinde denne frihed gennem en omvæltning i samfundet, som fjerner snærende bånd.

Menneskets frihed eller frigørelse består ligesom fuglens i at blive fri for et eller andet konkret.
Det er altså ikke frihed som sådan, der er tale om. Friheden forudsætter nemlig overalt en bestemt bundethed, som ophører.

Hvis bundetheden af fængsel, sygdom, stavnsbånd, fattigdom, undertrykkelse ikke havde været til stede, så havde der ikke været noget at blive fri for eller fri fra.
Ligesom begrebet fritid ikke giver mening, hvis der ikke er noget modsat.

Vi kan med andre ord ikke sige, at et menneske er frit uden at tilføje i forhold til hvad.
Frihed vil sige frigørelse fra et eller andet.

Når man videre siger, at man har frit valg, så kunne det måske opfattes som om, man er i stand til at vælge frit.
Det er dog spørgsmålet om det er det, der ligger i udtrykket.

Når jeg går i det lokale supermarked, har jeg frit valg mellem de fremlagte varer.
Jeg har for den sags skyld frihed til at lægge hvad som helst ned i min indkøbskurv.
Fryseposer, frikadellefars, fennikel eller ferskner.
Min kone vil dog undre sig, hvis ikke jeg købte ind efter den seddel, som jeg har med, og som afspejler, hvad vi har brug for.
Jeg er med andre ord ikke fri til at købe ind, selv om der frit valg på alle hylder.

I et demokrati som det danske har vi frihed til at stemme på forskellige partier fra højre til venstre eller lidt til en side.

Stemmeafgivningen er dog ikke ganske fri, men i høj grad bundet af socialt eller arbejdsmæssigt tilhørsforhold, politisk propaganda osv.
De fleste sætter trods alt ikke deres kryds i blinde, men har deres grunde for placeringen.
Det politiske system i Danmark giver ganske vist valgfrihed, men derfor er min stemmeafgivning ikke fri, men tværtimod bundet af og forklarlig ved en række forskellige grunde, hvoraf nogle er mig nogenlunde bevidst, mens andre formentligt ligger hen i det dunkle.

Når man derfor bruger et begreb som frit valg, er det ikke en totalbestemmelse, men derimod en beskrivelse af valgmulighederne i en bestemt sammenhæng.

Altså er jeg fri i én sammenhæng, men ikke i en anden.
Frit valg og valgfrihed er derfor ligesom frihed relationsbegreber og ikke almenbestemmelser. Og således er det i relationerne mennesker imellem, at kampen om og for friheden står.

Billede af betonmur med pigtråd

Tear down this wall

Jerntæppet var et fysisk håndgribeligt skel.
Beton, jern, pigtråd og vagttårne skilte to verdener.
Det massive symbol på forskellen mellem øst og vest.
Mellem diktatur og frihed.
Mellem ufrihed og frihed.

En mur, der – som middelalderens fæstningsvolde – ville adskille to verdener og hindre mennesker i den form for kontakt og samkvem, der falder de fleste naturligt.

I oktober 1989 var jeg på forretningsrejse i DDR – til legetøjsmesse i Leipzig – hvor jeg hen på de senere timer af dagen som ved tidligere besøg talte med jævnaldrende tyskere, der for alt i verden ønskede en anden tilværelse. Og der var ikke grænser for deres forslag til, hvordan jeg skulle hjælpe med at få dem ud af deres fastlåste tilstand. De unge kvinders forslag og tilbud var tillige smigrende og fristende.
Om end jeg havde forståelse for deres trang til andet og mere end en tilværelse i den tyske demokratiske republik, så stod det ikke i min magt at ændre på deres situation. Hvor gerne jeg end ville.

Og havde jeg glemt det, var kontakten og samkvemmet med jævnaldrende østtyskere en påmindelse om, at der i mit eget land og i andre vesteuropæiske fandtes mennesker og politiske partier, der ikke blot sympatiserede med de socialistiske terrorregimer i Central- og Østeuropa samt Sovjetunionen, men aktivt arbejdede for at indføre et tilsvarende system i vores egne samfund. Og det var vel at mærke ikke bare marginale grupperinger.

Før og siden har det for mig været ganske uforståeligt, hvordan det var og er muligt at vende det blinde øje til, når mennesker er blevet undertrykt, isoleret, fængslet for at kræve eller udøve de samme rettigheder, som vi selv tog og stadig tager for givne.

Murens fald for 25 år siden og dermed afslutningen på den kolde krig er en sandhed med modifikationer.

Der skal mere end amerikanske præsidentord til: Tear down this wall!

Det skete ganske vist. De ydre mure faldt. Og det var godt.
Men det gjorde de indre mure ikke.
Og det skyldes, at de indre mure ikke er bygget af cement, jernstolper og pigtråd, men af et meget stærkere stof.
Nemlig opfattelser og holdninger der er mere standhaftige end murværk.

Det er åbenbart noget lettere at tilegne sig økonomisk frihed end politisk frihed og – for ikke at glemme den allervigtigste – eksistentiel frihed.

Har vi (i hvert fald de af os der er frihedsorienterede) levet i en illusion om en verden, der i virkeligheden ikke eksisterer?

Den politiske frihed og den eksistentielle frihed er og bliver afgørende faktorer, såfremt vi skal kunne bygge samfund uden mure og undertrykkelse.

Historien gentager sig ikke. Men historiens karrusel kører i ring.