Tag-arkiv: folkestyre

Et billede af mange hænder, der er langt oven i hinanden.

Demokratiets rugekasser

’Folkeoplysning i forandring’ var titlen på en konference i november afholdt af Videncenter for Folkeoplysning i samarbejde med Idrættens Analyseinstitut, der samtidig afholdt konferencen ’Idrættens største udfordringer’.

Denne dobbeltkonference handlede i stor udstrækning om sammenhænge, betydning og fællesskab set i lyset af den almindelige samfundsudvikling og det deraf afledte paradigmeskift.

Et væsentligt og fælles element i oplæg, debatter og efterfølgende samtaler på dobbeltkonferencen var (og er) den inddragende funktion inden for folkeoplysning og idræt.

Og dermed blev det indirekte understreget, at når vi sammenligner det danske demokrati med andre demokratier, har vi ikke noget at klage over.

For danskernes demokratiske viden er høj, og det er valgdeltagelsen også. Unges demokratiske viden er også høj. Men udfordringen er, at unge stemmer i mindre grad end andre. Og udfordringen er også, at unge i stigende grad fravælger at engagere sig i det repræsentative demokrati.

Når vi videre sammenligner det danske foreningslivs vilkår med foreningslivets vilkår i andre lande, har vi heller ikke noget at klage over. Såvel folkeoplysningen som idrætten står stærkt.

Foreningsdeltagelsen er nemlig høj, og foreninger er prioriteret af politikere, både nationalt og kommunalt. Udfordringen er dog, at godt nok er den almene politiske anerkendelse af foreningslivets bidrag til demokrati og sammenhængskraft høj, men foreningslivets særlige værdi i det daglige folkelige (og politiske) arbejde glemmes desværre ofte.

Der er med andre ord to sideløbende tendenser i folkestyre og i foreningsliv: Bevægelsen væk fra det repræsentative og brede og til det konkrete og enkeltsagsorienterede. Bevægelsen væk fra borger til bruger og væk fra medlem til bruger.

Nu er det ikke et problem, at mennesker engagerer sig eller er aktive. Det er grundlæggende godt. Men det er et problem for folkestyre og sammenhængskraft, hvis vi fravælger engagementet i det repræsentative demokrati til fordel for det enkeltsagsbaserede. Og det et problem for vort folkestyre, hvis vi hellere vil være forbrugere, end vi vil engagere os i foreningslivet.

Foreningsliv, som en sum af fællesskab, frivillighed og folkeoplysning, er forbundet med folkestyre. Derfor er foreningslivets styrke folkestyrets styrke, og folkestyrets styrke er foreningslivets styrke.

Folkestyret er i sin nuværende form helt afhængig af den opdragelse i demokrati og samfundsansvar, der skabes i foreningslivet.

Vi har stadig et stærkt foreningsliv og et stærkt demokrati. Det kan vi godt være stolte over.

Men vi skal i fællesskab med de udfordringer, der møder os, og i fællesskab foretage de forandringer, der er nødvendige, så vi sammen skaber mulighederne for, at et stærkt foreningsliv om folkeoplysning og idræt bliver ved med at være tilfældet.