Tag-arkiv: Folkeskolen

Billede af Nikolaj Frederik Severin Grundtvig

Folkelig identitet

Grundtvigs navn er nærmest blevet et udtryk for vores varige og umistelige værdier, ja, for alt det, som dybest set holder os i live som folk.
Sådan formulerede en højskolemand for nogle år siden Grundtvigs indflydelse – eller måske rettere den måde, hvorpå Grundtvigs ord og tanker ganske umærkeligt indgår i vores bevidsthed om dansk folkelig identitet.

Nikolaj Frederik Severin Grundtvig (1783-1872) har som få personer sat præg på dansk kultur- og samfundsliv.
Hans indflydelse kan umiddelbart registreres inden for dansk kirke og skole samt inden for et bredt spekter af folkelige bevægelser.
Den kirkelige retning – grundtvigianismen – gør sig også i dag gældende ved menighedsråds-, præste- og bispevalg. Dertil kommer, at fri- og valgmenighederne direkte og indirekte er en frugt af hans kamp for kirkelig frihed.

Inden for dansk skole er det især folkehøjskolebevægelsen og friskolerne, der trækker på Grundtvigs ord og tanker.
Det er på sin vis formaliseret folkeoplysning.
Efterskolerne tillige, der i disse år oplever en massiv tilstrømning og opbakning, er naturligvis også et grundtvigsk destillat.
Folkeoplysningen omfatter selvfølgelig også de mange foreninger og skoler, der er ud over hele landet, med FOF som bannerfører for den brede og almene folkeoplysende voksenundervisning.

Det skal dog tilføjes, at de frie skoleformer tillige har været og visse steder stadig er stærkt præget af Grundtvigs samtidige, Christen Kold.

I det 20. århundrede har folkeskolen endvidere indoptaget mange impulser fra Grundtvigs og Kolds tanker om en fri og engagerende undervisning.

I kultur- og samfundsdebatten har vidt forskellige aktører, fra enkeltpersoner til bevægelser, fundet noget hos Grundtvig, fx i hans sange eller i hans folkelige livs- og menneskesyn, de har følt sig beslægtet med.

Umiddelbart er Grundtvigs betydning let at få øje på. Og dog så forholder det sig anderledes mht. litteratur, kunst og politik.
I det omfang man i kunst og litteratur har ladet eller lader sig inspirere af folkelig kunst, af den ’jævne’ mands sprog, forestillingsverden og livsholdning, da er man, måske uden at vide det, i overensstemmelse med Grundtvig.
Og hvis man i det politiske arbejde ser det som en opgave at sørge for, at ’få har for meget og færre for lidt’, da er grundtviginspirationen klart udtalt, om end ikke altid klart bevidst.

Grundtvigs kulturelle betydning er vanskelig at sammenfatte i få ord. Hans indflydelse rækker langt ud over grænserne for den folkelige/kirkelige forening, der bærer hans navn.

Fx foretog Grundtvig i årene 1829-31 nogle rejser til England med det formål at studere håndskrifter fra den engelske middelalder.
Det mest varige udbytte af rejserne blev dog for Grundtvigs eget vedkommende, at han i England blev konfronteret med en anden livsform end den han kendte hjemmefra.

Englændernes realistiske og praktiske livssyn gjorde stort indtryk på ham sammen med deres sans for åndelig og verdslig frihed.
Livet som det leves her og nu, og frihed såvel i åndens som håndens verden blev fra da af Grundtvigs løsen.
Og det er og bliver afsættet for al folkeoplysning.

familie-yoga

Folkeoplysning i folkeskolen

Fra skoleåret 2014-2015 bliver skoledagen sammensat på en ny måde. Der vil således ske forandringer med betydning for både elever, forældre, lærere og pædagoger. Med reformen følger en længere og mere varieret skoledag – forhåbentlig med såvel bedre som mere tid til faglig udvikling, og hvor alle børn og unge udfordres, så de bliver så dygtige, de kan. Uanset baggrund. At antallet af undervisningstimer øges, er en politisk ambition om, at det faglige niveau vil stige. I Aarhus er ambitionen med varierede undervisningsformer, at både fagligt stærke og fagligt svage elever får de bedste muligheder for at udvikle sig, f.eks. inden for den understøttende undervisning, hvor pædagoger og lærere får fælles ansvar for opgaven. Ingen tvivl om, at et tæt samarbejde baseret på tillid skal være med til at sikre fokus på kerneopgaven: børnenes læring og trivsel.At skabe en ny folkeskole kræver mod, smidighed og samarbejde. Derfor er et fælles afsæt for arbejdet med reformen på de respektive skoler afgørende, såvel fagligt som folkeligt.

Aftenskolen som partner

Folkeskolens fundament er og bliver de professionelle lærere. Deres professionsbaggrund er drivkraften i elevernes faglige og personlige udvikling. Sådan vil det også fremadrettet være.

Med folkeoplysningsbriller er det i særdeleshed interessant, at folkeskolerne i Aarhus fremadrettet er forpligtede til at samarbejde med det lokale kultur-, fritids- og foreningsliv.

Her kan folkeoplysningsskolerne – de såkaldte aftenskoler – være en mulig samarbejdspartner og på den måde være med til at understøtte det bredere undervisningsbegreb, som folkeskolereformen lægger op til.

Det er en kendsgerning, at mere end 100.000 voksne århusianere hvert år henter viden, færdigheder og inspiration gennem aftenskolernes brede og kendte kursusudbud. Et dygtigt og engageret korps af undervisere med hver deres faglighed er med til at give de mange deltagere viden, indsigt og oplevelser.

Og erfaringerne viser, at mange voksne, der måske ikke ligefrem havde den største succesoplevelse i deres skoleforløb, i aftenskoleregi genvinder troen på egne evner og lysten til at lære. De færdigheder vil aftenskolerne gerne stille til rådighed i et samspil med den kommunale skoleforvaltning, den enkelte skole og den enkelte lærer.

Udgangspunktet for samarbejdet er en fuld anerkendelse af, at det er folkeskolelærerne, der har ansvaret for undervisningens pædagogiske kvalitet og elevernes faglige progression.

Men i forhold til den understøttende virksomhed, som den nye reform indfører, vil lærerne inden for folkeoplysningen kunne bidrage med en række aktiviteter, som folkeskolelærerne vil kunne trække på i deres undervisningsplaner.

Disse ’uformelle’ aktiviteter vil på forskellig vis kunne supplere den traditionelle undervisning og indgå som et bidrag, der vil understøtte målet om en såvel bedre som mere varieret skoledag for eleverne.

Samarbejdet mellem folkeskolerne og aftenskolerne kan organiseres og struktureres på forskellig vis alt afhængig af behov og ønsker – lige fra en strategisk partnerskabsmodel over en inspirationsmodel til en fri markedsmodel.

Variation i skoledagen

Det meste interessante og spændende her og nu er dog at se nærmere på nogle konkrete eksempler på folkeoplysende aktiviteter.

For det første er det nærliggende at skabe mere variation i en længere skoledag ved at placere en større del af undervisningen uden for skolen. Her vil aftenskolerne kunne bidrage med et kvalificeret udbud af oplægsholdere, rundvisere og debattører.

Eksempelvis kan der peges på musik- og andre kulturarrangementer uden for skolen, debat- og foredragsarrangementer for elever/forældre/undervisere, guidede rundvisninger på kunstudstillinger og museer og guidede byvandringer og naturudflugter med fagspecialister (f.eks. nattergaleture, svampeture, fisketure, kajakkurser, træklatring m.m.).

Professionelle i temaforløb

For det andet besidder en række undervisere inden for folkeoplysningen særlige faglige færdigheder, som folkeskolelærerne kan trække på i undervisningen:

Sproglærere, der har fremmedsproget som modersmål, kan indgå i temaforløb i undervisningen i fremmedsprog/geografi/samfundsfag, kunstnere til specialforløb i billedkunst eller musikere og sangere inden for klassisk og rytmisk musik til inspirationsforløb i folkeskolens musikundervisning.

Det kan også være professionelle kokke og diætister til madkundskab, præsentation af forskellige etniske køkkener, udøvende håndværkere til undervisning/temauger/tematimer i håndarbejde, sløjd, håndværk og design, kreativ foto med specialister og ordblindeundervisning for 10. klasse og undervisningsforløb om demokrati og aktivt medborgerskab.

Yoga og tai chi i skolen

For det tredje ligger der i tankesættet for en længere skoledag, at undervisningen skal varieres og brydes op, så eleverne kan fastholde koncentrationen.

Her besidder aftenskolernes undervisere en række færdigheder, der kan give ny energi, ro til fordybelse, samt smidiggøre led og muskler i kroppe, der har siddet stille.

Det kunne f.eks. være en pilates-instruktør, der gennemfører øvelser for elever og lærere eller en yogaunderviser, der gennemfører øvelser for elever og lærere eller tai chi eller Qi Gong-undervisning som et element i idrætsundervisningen.

Der kan naturligvis arbejdes med forskellige modeller for, hvordan de respektive aktiviteter stilles til rådighed. Der kan f.eks. være et fordybelseslokale, hvor en elev/en klasse kan gå hen, hvis læreren vurderer, at der er brug for et break. Eller det kan integreres som faste elementer i en klasses skoledag.

Og for det fjerde er det i vores tid vigtigt at mestre forskellige digitale færdigheder.

Her kan aftenskoleunderviserne også medvirke til at give eleverne en række redskaber, som vil styrke dem i den professionelle del af deres kommende voksenliv.

Foredrag for forældre

Endelig er samspillet mellem skole og hjem vigtigere end nogensinde før.

Her kan aftenskolerne bidrage med en række aktiviteter rettet mod forældre og mod forældre/børn og bedsteforældre, fx foredrag og debatarrangementer, eksempelvis omkring skolestart, forældrerollen overfor teenagere, barnets indlæring m.v., og studiecirkler, der ruster forældre til lektiehjælp samt understøttende aktiviteter rettet mod forældre til ordblinde elever.

Ovenstående folkeoplysende aktiviteter er blot et lille udsnit, der forhåbentlig illustrerer, hvordan folkeoplysningen kan bidrage til den nye folkeskolereform, og hvor folkeskolen kan nyde godt af aftenskolernes færdigheder.

En kommende dialog om skolernes behov og ønsker vil alt andet lige kunne udmønte sig i rammer og indhold for en konstruktiv og perspektivrig samarbejdsmodel for folkeoplysning i folkeskolen.

Søren Peter Hansens Blog