Tag-arkiv: Folkeoplysning

Og der belv lys

Og der blev lys

Hvis vi skal holde os til erfaringen og hver for sig udtale os om, hvorvidt vort liv er godt eller ondt, må vi utvivlsomt, hver og én, kaste os ud i en meget langstrakt og ikke alt for afklaret redegørelse.

Vi vil jo nok komme til meget forskellige resultater, for et menneskeliv kan falde ud på mange måder. Men i de fleste tilfælde vil vi sikkert, som i enhver fornuftig statusopgørelse, nå det resultat, at der er både aktiver og passiver, vidunderlige stunder, men også tider med sorg og lidelse.

Tilværelsen er med andre ord en blanding af godt og ondt, lys og mørke. Man kan så strides om, hvad der er mest af, men ikke om at der er noget af hvert.

I forlængelse heraf er temaet for Aarhus Festuge 2015 ‘Lys – mere lys’. Hvilket umiddelbart betyder, at festugen vil byde på lys i alle afskygninger: levende lys, elektrisk lys, mørkelygte-lys, oplysning og lysspor og ikke at forglemme lyskegler, lyssky, laserlys, LED-lys og dynamolygtelys osv.

Umiddelbart må vi dog erkende og har forhåbentligt også erfaret, ellers har vi det til gode, at oplysning er mere og andet end belysning. Men det kan være et skridt på vejen.

Festugens direktør Jens Folmer Jepsen har fortalt, at festugen gerne vil bidrage til at lyse byen op og spotte steder, så vi ser dem med nye øjne. Og muligheden for ny indsigt bør vi gribe. Videre vil festugen gerne være med til at højne oplysning ved møder mellem mennesker, som har set eller fundet lyset. Det sidste skal man dog altid være både kritisk og skeptisk overfor. Oplysning for og med samt blandt mennesker er kun muligt, når det tager afsæt i folkelige oplevelser med indsigt og vidsyn.  Ligeledes vil festugens arrangører gerne lede efter de små lyspunkter, der holder hverdagene levende, og således ikke være bange for at se ind i mørket og lede efter veje ud i lyset.

Dette repræsenterer væsentlige elementer i folkeoplysningen og på sin vis en dimension i tilværelsen, en dybde, der gør det muligt for mennesket at forholde sig på en radikal eller fundamental måde til sit eget liv. Det er videre den beroligelse, der udspringer af, at man godtager det liv, man fik, samtykker i det. Men det kræver, at der er sving over det.

Det sande samtykke betyder, at man forelsker sig i sit liv, hvordan det end blev, alene på den præmis, der siger, at det altså er det liv, jeg blev skænket. Man kan menneskeligt sukke over, at det måske blev et trangt liv, men man er fyldt med dyb glæde over, at man ved at leve det er dér, hvor man skal være.

 

 

aarhus-alternativ-festival

Rethink Human Being

I Aarhus tales der i disse år i overordnede engelske punchlines med mere eller mindre held. Det engelske verdenssprog giver måske mulighed for at tænke nyt og bygge bro samt gentænke menneskets forhold til livet, hvor det i handling lever fremad.

En ny årlig festival – Aarhus Alternatives Festival – afholdes første gang den 7. og 8. november 2014 i Musikhuset og på Godsbanen som en del af Aarhus som Europæisk Kulturhovedstad 2017.
Aarhus Alternatives Festival arbejder i spændingsfeltet mellem ånd, videnskab og kunst under det overordnede tema “Rethink Human Being”.

Festivalen er et mix af konference, multikunstfestival og workshops for krop og sind. Og i forhold til det overordnede tema kan man bl.a. høre en tale til nationen skrevet af en fysiker, en digter og en domprovst. Nu kan en tale til nationen tager udgangspunkt i meget forskelligt, men det overordnede tema indikerer dog, at det skal handle om mennesket. Og med et menneskes fødsel er muligheden for det helt uventede jo bragt ind i en verden. Der kommer således et handlingsaspekt, som knytter sig til en forestilling om, at det særegent menneskelige består i, at vi lever frem i en åben og ikke fastlagt fremtid.

Vi er de eneste, fra hvem man kan forvente det uventede. Og det fornyende i mennesket gør i en vis forstand hver ny generation uplettet eller uspoleret af fortidige generationers fejl.

Derfor – netop derfor – kan vi knytte håb og forventninger til det fremtidige. For menneskets evne til at leve frem i en åben og ufastlagt fremtid sker som en bekræftelse af det liv, man selv har fået ved fødslen. Og denne evne er noget, vi har som en slags gave. Ligesom vi ikke selv bestemmer, at vi skal fødes, således er modet til at leve frem i en åben fremtid uden for vor egen indsats og viljesmæssige beslutnings rækkevidde.

Livsmodet viser sig umiddelbart i begejstringen og jubelen over det ikke fastlagte hos den, der oplever fremtiden som rig på muligheder.
Når livsmodet vender tilbage, har det ofte også karakter af noget underfuldt, der sker med én.
Verden bliver atter vedkommende og venlig.
Det at leve fremad betyder altså ikke, at man sætter sig selv igennem ved at hævde sig selv.

Mennesket er frit ved at besidde evnen til at begynde noget nyt, tage initiativer og bestandigt kunne bringe situationer videre, som ellers er fastlåste i fx had og misundelse.
Muligheden for at komme ud af en ond cirkel, hvor uret forsøges hævnet og avler nyt had, findes i den handling, der bekræfter det liv, man har til fælles, sådan som det sker, når man kan tilgive den anden en ugerning.

Det modsatte af det levende er det hindrede, det skjulte og det ufrie liv, hvor man er spærret inde i sine egne fordomme eller af andre grunde hindret i at få et perspektiv i sit syn på verden.

Grundlæggende handler det ikke overraskende om mod til livet eller mod til at konfrontere sig selv med virkeligheden.
For når det kommer til stykket har vi (også) brug for at være alene, behov for muligheden for at være overladt til os selv for at kunne blive frigjort til at kunne blive bevidst om os selv – for at gentænke eller nytænke forudsætningerne for, at det personlige, i modsætning til det blot individuelle, kan udfolde sig.