Tag-arkiv: den nye skolereform

familie-yoga

Folkeoplysning i folkeskolen

Fra skoleåret 2014-2015 bliver skoledagen sammensat på en ny måde. Der vil således ske forandringer med betydning for både elever, forældre, lærere og pædagoger. Med reformen følger en længere og mere varieret skoledag – forhåbentlig med såvel bedre som mere tid til faglig udvikling, og hvor alle børn og unge udfordres, så de bliver så dygtige, de kan. Uanset baggrund. At antallet af undervisningstimer øges, er en politisk ambition om, at det faglige niveau vil stige. I Aarhus er ambitionen med varierede undervisningsformer, at både fagligt stærke og fagligt svage elever får de bedste muligheder for at udvikle sig, f.eks. inden for den understøttende undervisning, hvor pædagoger og lærere får fælles ansvar for opgaven. Ingen tvivl om, at et tæt samarbejde baseret på tillid skal være med til at sikre fokus på kerneopgaven: børnenes læring og trivsel.At skabe en ny folkeskole kræver mod, smidighed og samarbejde. Derfor er et fælles afsæt for arbejdet med reformen på de respektive skoler afgørende, såvel fagligt som folkeligt.

Aftenskolen som partner

Folkeskolens fundament er og bliver de professionelle lærere. Deres professionsbaggrund er drivkraften i elevernes faglige og personlige udvikling. Sådan vil det også fremadrettet være.

Med folkeoplysningsbriller er det i særdeleshed interessant, at folkeskolerne i Aarhus fremadrettet er forpligtede til at samarbejde med det lokale kultur-, fritids- og foreningsliv.

Her kan folkeoplysningsskolerne – de såkaldte aftenskoler – være en mulig samarbejdspartner og på den måde være med til at understøtte det bredere undervisningsbegreb, som folkeskolereformen lægger op til.

Det er en kendsgerning, at mere end 100.000 voksne århusianere hvert år henter viden, færdigheder og inspiration gennem aftenskolernes brede og kendte kursusudbud. Et dygtigt og engageret korps af undervisere med hver deres faglighed er med til at give de mange deltagere viden, indsigt og oplevelser.

Og erfaringerne viser, at mange voksne, der måske ikke ligefrem havde den største succesoplevelse i deres skoleforløb, i aftenskoleregi genvinder troen på egne evner og lysten til at lære. De færdigheder vil aftenskolerne gerne stille til rådighed i et samspil med den kommunale skoleforvaltning, den enkelte skole og den enkelte lærer.

Udgangspunktet for samarbejdet er en fuld anerkendelse af, at det er folkeskolelærerne, der har ansvaret for undervisningens pædagogiske kvalitet og elevernes faglige progression.

Men i forhold til den understøttende virksomhed, som den nye reform indfører, vil lærerne inden for folkeoplysningen kunne bidrage med en række aktiviteter, som folkeskolelærerne vil kunne trække på i deres undervisningsplaner.

Disse ’uformelle’ aktiviteter vil på forskellig vis kunne supplere den traditionelle undervisning og indgå som et bidrag, der vil understøtte målet om en såvel bedre som mere varieret skoledag for eleverne.

Samarbejdet mellem folkeskolerne og aftenskolerne kan organiseres og struktureres på forskellig vis alt afhængig af behov og ønsker – lige fra en strategisk partnerskabsmodel over en inspirationsmodel til en fri markedsmodel.

Variation i skoledagen

Det meste interessante og spændende her og nu er dog at se nærmere på nogle konkrete eksempler på folkeoplysende aktiviteter.

For det første er det nærliggende at skabe mere variation i en længere skoledag ved at placere en større del af undervisningen uden for skolen. Her vil aftenskolerne kunne bidrage med et kvalificeret udbud af oplægsholdere, rundvisere og debattører.

Eksempelvis kan der peges på musik- og andre kulturarrangementer uden for skolen, debat- og foredragsarrangementer for elever/forældre/undervisere, guidede rundvisninger på kunstudstillinger og museer og guidede byvandringer og naturudflugter med fagspecialister (f.eks. nattergaleture, svampeture, fisketure, kajakkurser, træklatring m.m.).

Professionelle i temaforløb

For det andet besidder en række undervisere inden for folkeoplysningen særlige faglige færdigheder, som folkeskolelærerne kan trække på i undervisningen:

Sproglærere, der har fremmedsproget som modersmål, kan indgå i temaforløb i undervisningen i fremmedsprog/geografi/samfundsfag, kunstnere til specialforløb i billedkunst eller musikere og sangere inden for klassisk og rytmisk musik til inspirationsforløb i folkeskolens musikundervisning.

Det kan også være professionelle kokke og diætister til madkundskab, præsentation af forskellige etniske køkkener, udøvende håndværkere til undervisning/temauger/tematimer i håndarbejde, sløjd, håndværk og design, kreativ foto med specialister og ordblindeundervisning for 10. klasse og undervisningsforløb om demokrati og aktivt medborgerskab.

Yoga og tai chi i skolen

For det tredje ligger der i tankesættet for en længere skoledag, at undervisningen skal varieres og brydes op, så eleverne kan fastholde koncentrationen.

Her besidder aftenskolernes undervisere en række færdigheder, der kan give ny energi, ro til fordybelse, samt smidiggøre led og muskler i kroppe, der har siddet stille.

Det kunne f.eks. være en pilates-instruktør, der gennemfører øvelser for elever og lærere eller en yogaunderviser, der gennemfører øvelser for elever og lærere eller tai chi eller Qi Gong-undervisning som et element i idrætsundervisningen.

Der kan naturligvis arbejdes med forskellige modeller for, hvordan de respektive aktiviteter stilles til rådighed. Der kan f.eks. være et fordybelseslokale, hvor en elev/en klasse kan gå hen, hvis læreren vurderer, at der er brug for et break. Eller det kan integreres som faste elementer i en klasses skoledag.

Og for det fjerde er det i vores tid vigtigt at mestre forskellige digitale færdigheder.

Her kan aftenskoleunderviserne også medvirke til at give eleverne en række redskaber, som vil styrke dem i den professionelle del af deres kommende voksenliv.

Foredrag for forældre

Endelig er samspillet mellem skole og hjem vigtigere end nogensinde før.

Her kan aftenskolerne bidrage med en række aktiviteter rettet mod forældre og mod forældre/børn og bedsteforældre, fx foredrag og debatarrangementer, eksempelvis omkring skolestart, forældrerollen overfor teenagere, barnets indlæring m.v., og studiecirkler, der ruster forældre til lektiehjælp samt understøttende aktiviteter rettet mod forældre til ordblinde elever.

Ovenstående folkeoplysende aktiviteter er blot et lille udsnit, der forhåbentlig illustrerer, hvordan folkeoplysningen kan bidrage til den nye folkeskolereform, og hvor folkeskolen kan nyde godt af aftenskolernes færdigheder.

En kommende dialog om skolernes behov og ønsker vil alt andet lige kunne udmønte sig i rammer og indhold for en konstruktiv og perspektivrig samarbejdsmodel for folkeoplysning i folkeskolen.

Søren Peter Hansens Blog