Tag-arkiv: demokrati

Et billede af mange hænder, der er langt oven i hinanden.

Demokratiets rugekasser

’Folkeoplysning i forandring’ var titlen på en konference i november afholdt af Videncenter for Folkeoplysning i samarbejde med Idrættens Analyseinstitut, der samtidig afholdt konferencen ’Idrættens største udfordringer’.

Denne dobbeltkonference handlede i stor udstrækning om sammenhænge, betydning og fællesskab set i lyset af den almindelige samfundsudvikling og det deraf afledte paradigmeskift.

Et væsentligt og fælles element i oplæg, debatter og efterfølgende samtaler på dobbeltkonferencen var (og er) den inddragende funktion inden for folkeoplysning og idræt.

Og dermed blev det indirekte understreget, at når vi sammenligner det danske demokrati med andre demokratier, har vi ikke noget at klage over.

For danskernes demokratiske viden er høj, og det er valgdeltagelsen også. Unges demokratiske viden er også høj. Men udfordringen er, at unge stemmer i mindre grad end andre. Og udfordringen er også, at unge i stigende grad fravælger at engagere sig i det repræsentative demokrati.

Når vi videre sammenligner det danske foreningslivs vilkår med foreningslivets vilkår i andre lande, har vi heller ikke noget at klage over. Såvel folkeoplysningen som idrætten står stærkt.

Foreningsdeltagelsen er nemlig høj, og foreninger er prioriteret af politikere, både nationalt og kommunalt. Udfordringen er dog, at godt nok er den almene politiske anerkendelse af foreningslivets bidrag til demokrati og sammenhængskraft høj, men foreningslivets særlige værdi i det daglige folkelige (og politiske) arbejde glemmes desværre ofte.

Der er med andre ord to sideløbende tendenser i folkestyre og i foreningsliv: Bevægelsen væk fra det repræsentative og brede og til det konkrete og enkeltsagsorienterede. Bevægelsen væk fra borger til bruger og væk fra medlem til bruger.

Nu er det ikke et problem, at mennesker engagerer sig eller er aktive. Det er grundlæggende godt. Men det er et problem for folkestyre og sammenhængskraft, hvis vi fravælger engagementet i det repræsentative demokrati til fordel for det enkeltsagsbaserede. Og det et problem for vort folkestyre, hvis vi hellere vil være forbrugere, end vi vil engagere os i foreningslivet.

Foreningsliv, som en sum af fællesskab, frivillighed og folkeoplysning, er forbundet med folkestyre. Derfor er foreningslivets styrke folkestyrets styrke, og folkestyrets styrke er foreningslivets styrke.

Folkestyret er i sin nuværende form helt afhængig af den opdragelse i demokrati og samfundsansvar, der skabes i foreningslivet.

Vi har stadig et stærkt foreningsliv og et stærkt demokrati. Det kan vi godt være stolte over.

Men vi skal i fællesskab med de udfordringer, der møder os, og i fællesskab foretage de forandringer, der er nødvendige, så vi sammen skaber mulighederne for, at et stærkt foreningsliv om folkeoplysning og idræt bliver ved med at være tilfældet.

Et billede af to kvinder, som snakker og debatterer

Samtale fremmer forståelsen

Den folkelige oplysning er nerven i demokratiet. Men hvad er demokrati, og hvem træffer afgørelsen?

Demokrati er jo ikke noget, der står fast en gang for alle. Heller ikke en form for universalnøgle, der kan lukke ude og lukke inde. Og ej heller en ren lære, der kan gøres til adgangstegn til det pæne selskab.

Demokrati lader sig med andre ord ikke indeslutte i en formel.
Det er med den navnkundige teologiprofessor Hal Kochs ord i skriftet ”Hvad er demokrati?” fra 1945 snarere en menneskelig livsform. Og det betyder videre, at demokrati ikke er noget i sig selv afsluttet. Derfor pågår debatten til stadighed om dets væsen.

Demokrati er en kamp, som bestandig pågår. En opgave eller et problem – om man vil – som konstant skal løses på ny.
Det er en tankegang og en livsform, som man først tilegner sig derved, at man lever den igennem i det private liv, videre i forhold til andre og derefter i forholdet udadtil i større og større kredse.

Det er som bekendt på travet, man skal kende lusene. Men det er også på travet, man skal kende demokrater. Og dette trav tilegner man sig ikke fra den ene dag til den anden. Det tager tid.

Det afgørende er vel et folkeligt ord, en opbyggende tale, som kan være med til at skabe et menneskeligt fællesskab, som kan tydeliggøre livet og dets kår for os – både enkeltvis og i vores folkelige, politiske sammenhæng.

Følgelig er og bliver mennesket uendelig meget vigtigere end ethvert system og de medfølgende paragraffer. Og derfor er det heller ikke nok i talen om hvad demokratiet er at skildre en demokratisk mønsterforfatning, men det er nødvendigt at tale om alle de mere uhåndgribelige ting, så som frihed, ansvar, ret, menneskelighed osv.

Også derfor skal vi have gang i samtalen. For samtale fremmer forståelsen. En forståelse der er andet og mere end en håndbogsviden om det ene eller det andet.
Samtidig er det dog nødvendigt at understrege at samtale ikke i udgangspunktet endsige som mål har til hensigt at skabe kompromiser eller enighed.
Alligevel er samtalen vigtig. For den skaber kendskab, og af kendskabet opstår en forståelse.
At der således skal oplyses og samtales bør være indlysende. Derfor afholdes der landet over samtaledag arrangeret i samarbejde med Grundtvigsk Forum torsdag den 25. september. Og det overordnede tema er ’grænser’.

Altså en samtale om grænser. For hvor går grænsen for demokrati? Hvad skal en national grænse? Er der grænser for ytringsfrihed? Hvor går grænsen for frihed til forskellighed? Hvorfor anerkender vi grænseoverskridelse på nogen områder men ikke på andre?

Fortsæt selv rækken af spørgsmål – og mulige svar. Vil du tale med andre om ’grænse-spørgsmålene’, så mød op til samtaledag – i Aarhus er det torsdag den 25. september kl. 19.00 i FOF.

Læs mere om samtaledagen