Tag-arkiv: Aarhus Festuge

Og der belv lys

Og der blev lys

Hvis vi skal holde os til erfaringen og hver for sig udtale os om, hvorvidt vort liv er godt eller ondt, må vi utvivlsomt, hver og én, kaste os ud i en meget langstrakt og ikke alt for afklaret redegørelse.

Vi vil jo nok komme til meget forskellige resultater, for et menneskeliv kan falde ud på mange måder. Men i de fleste tilfælde vil vi sikkert, som i enhver fornuftig statusopgørelse, nå det resultat, at der er både aktiver og passiver, vidunderlige stunder, men også tider med sorg og lidelse.

Tilværelsen er med andre ord en blanding af godt og ondt, lys og mørke. Man kan så strides om, hvad der er mest af, men ikke om at der er noget af hvert.

I forlængelse heraf er temaet for Aarhus Festuge 2015 ‘Lys – mere lys’. Hvilket umiddelbart betyder, at festugen vil byde på lys i alle afskygninger: levende lys, elektrisk lys, mørkelygte-lys, oplysning og lysspor og ikke at forglemme lyskegler, lyssky, laserlys, LED-lys og dynamolygtelys osv.

Umiddelbart må vi dog erkende og har forhåbentligt også erfaret, ellers har vi det til gode, at oplysning er mere og andet end belysning. Men det kan være et skridt på vejen.

Festugens direktør Jens Folmer Jepsen har fortalt, at festugen gerne vil bidrage til at lyse byen op og spotte steder, så vi ser dem med nye øjne. Og muligheden for ny indsigt bør vi gribe. Videre vil festugen gerne være med til at højne oplysning ved møder mellem mennesker, som har set eller fundet lyset. Det sidste skal man dog altid være både kritisk og skeptisk overfor. Oplysning for og med samt blandt mennesker er kun muligt, når det tager afsæt i folkelige oplevelser med indsigt og vidsyn.  Ligeledes vil festugens arrangører gerne lede efter de små lyspunkter, der holder hverdagene levende, og således ikke være bange for at se ind i mørket og lede efter veje ud i lyset.

Dette repræsenterer væsentlige elementer i folkeoplysningen og på sin vis en dimension i tilværelsen, en dybde, der gør det muligt for mennesket at forholde sig på en radikal eller fundamental måde til sit eget liv. Det er videre den beroligelse, der udspringer af, at man godtager det liv, man fik, samtykker i det. Men det kræver, at der er sving over det.

Det sande samtykke betyder, at man forelsker sig i sit liv, hvordan det end blev, alene på den præmis, der siger, at det altså er det liv, jeg blev skænket. Man kan menneskeligt sukke over, at det måske blev et trangt liv, men man er fyldt med dyb glæde over, at man ved at leve det er dér, hvor man skal være.

 

 

Illustration: Schønherr A/S

Same but different

Festugen i Aarhus er et festfyrværkeri af tilbud. Der er kort sagt noget for enhver smag – også for dem uden.

En helt særlig stemning er der i Aarhus under Festugen.

Byen summer af liv. Underholdning, overraskelser og udfordringer inde og ude. Nytænkende kunst- og kulturoplevelser fra ind- og udland, som kun kan opleves én gang og ét sted.

Festugen blev afholdt første gang i 1965 – vel nærmest som en lokal byfest. Og det er trods alt i dag blevet til mere end det.

I dag er Festugen en af Nordens største kulturfestivaler.

Og i løbet af 10 sensommerdage præsenteres mere end 1.000 arrangementer fordelt på over 100 forskellige scener og steder i byen. FOF er også med ved enkelte events.

Hver Festuge har et tema, der fungerer som overordnet inspiration for arrangementerne. Og i år fejrer Festugen tillige 50-års jubilæum med temaet ’Same but different’.

Det dominerende aspekt og perspektiv i år arkitektoniske eksperimenter i fuld skala.

Midlertidig arkitektur kaldes det – og det er et begreb, der er kommet for at blive. Og det er godt. Og udnyttes tankegangen, kan det midlertidige sætte varige spor.

Fx er Banegårdspladsen i Aarhus sprunget ud som en rigtig plads med træer og siddepladser.

Selv pølsevognen har klædt om – iført trælameller, smukt afstemt efter banegårdens tegltag. Lad det endelig forblive sådan.

Ikke langt derfra, mellem rådhuset og Aarhus Musikhus, er der nu en gigantcirkel med en radius på omkring 100 meter.

Cirklen breder sig ud over en Frederiks Allé, som jeg sammen med mange andre fræser igennem hver dag. Men nu må vi ned i fart.

Enorme bænke og tusindvis af asters følger cirklen rundt. Og i midten af Central Park er der plads til fri leg. Her kan der med et ske noget andet. Her kan vi mødes, ses og tale med hinanden.

De arkitektoniske eksperimenter og den deraf afledte midlertidighed kan få os til at få øjnene op for nogle steder, som vi ellers ikke ville interessere sig for.

Hvad kan Aarhus by blive til?

Vi får en 1:1-version af en bygning, en plads eller noget helt tredje. Og vi kommer i direkte kontakt med ’forslaget’ og kan på ny og bedre måde vurdere, hvad vi synes fungerer og ikke.

Tænk om vi eksperimenterede noget mere, inden vi opfører eller anlægger det ene eller andet. Da ville Aarhus se anderledes ud – også i andres øjne.