Et billede af et skilt med landenavne: England, Frankrig, Tyskland, Irland, Rusland, Holland

Min moders stemme

Flere og flere er bevidste om sprogets rolle og dermed helt konkret at undervisning i sprog er et springbræt i en stadig mere international verden. Skal sproget læres fra bunden, eller skal det blot pudses af, så har folkeoplysningen helt sikkert et sprogkursus, der passer til den enkelte: http://www.fof.dk/aarhus/Kursusoversigt/sprog-og-kommunikation

Nu er sprog- og kulturforståelse ikke blot fornuftig i en karrieremæssig sammenhæng. Dannelsesmæssigt er sprog- og kulturforståelse af afgørende betydning for vekselvirkningen mellem individ og samfund.

Sprog er noget, vi kort sagt tilegner os gennem påvirkning udefra.
Ingen kan lære at samtale på et sprog, hvis de ikke enten er vokset op blandt mennesker, der taler sproget, eller tilegner sig det gennem undervisning senere i livet.

Som tillægsgevinst får vi med sproget – hvilket det så end er – samtidig en fortrolighed med en hel kultur – en kulturforståelse, hvormed vi er og bevæger os i en forståelsesramme.

Men sproget er også som en vigtig del af vores socialisering ikke blot en måde at blive indfanget i en verden på.
Indsigten i de historiske sammenhænge, som de er fastlagt i fortællingen, frigør os netop fra den rene indfældethed i denne historie.
Med sproget sættes vi i stand til at gøre op med, hvad der er overleveret os.
Socialisering betyder, at der sker en udvikling af en række færdigheder, som opøves i en stadig bevidstgørelse.

Denne dannelse går for sig på flere felter, som alle er båret af sproget, og som viser bredden i den påvirkning, som fællesskabet har på det enkelte menneske. Samtidig med at dannelsen på sin vis, når den virkelig er en del af den enkelte, er som et ’hemmeligt’ sprog.

Nuvel! For det første bruger vi sproget, når vi skal tilegne os ny viden om den ydre verden forstået som vore naturmæssige omgivelser.

For det andet er sproget mindst lige så velegnet, når vi appellerer til andre om at stå os bi i et eller andet foretagende. Vi bruger sproget, når vi forsøger at tale os til rette med andre om noget normativt.

Og endelig for det tredje bruger vi sproget, når vi ønsker at vide nærmere, hvad der rører sig i andre, og når vi selv vil give udtryk for, hvad vi tror, føler og mener.
Vore indre tilskyndelser gør vi også tilgængelige for andre og dermed også for os selv, når vi giver udtryk for dem.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>