viden-om-mellemosten2

Menneskesynets grundlæggende betydning

Næsten hver dag har sine skrækindjagende historier om død, om drab, om hævn, om krig.

Er det ikke konflikten i Ukraine, så gælder det borgerkrigen i Syrien.

Og er der endelig optræk til nogle dages stilhed i Israel og Gaza, så bryder den værste storm ud i det nordlige Irak med forfølgelser af ufattelige dimensioner.

Samtidig er det i mange kulturer dybt rodfæstet, at der må ske noget, når der opstår en konflikt.

Og det, der skal ske, må til en vis grad være proportionalt med det, som oprindelig udløste konflikten.

Der er således mange beretninger, som påviser sammenhængen mellem menneskesyn og voldsanvendelse.

Og denne sammenhæng bliver på et niveau demonstreret, når mænds mishandling af kvinder i parforhold legitimeres gennem den ene eller den anden ideologi.

Ligesom den på et andet niveau også til fulde bliver demonstreret i krigssituationer og ved folkemord, når tærsklen for vold sænkes ved at tegne billedet af de andre som ikke-mennesker.

Menneskesynet har altså grundlæggende betydning – også i det fortsatte forløb under en retssags nødvendige opgør med vold og overgreb.   Gerningsmanden skal stå til ansvar for egne handlinger ved at nægte ham status som ’et hjul i maskineriet’.

Personligt ansvar og skyld er slet og ret et spørgsmål om at være menneske.

Videre er der i strafferetten en tradition, der altid er parat til at tage det enkelte menneske i betragtning, gerningsmand såvel som offer, og tillade dommerens sind at blive stemt til mildhed, fordi han genkender sig selv i de andre.

Hvorimod man i gengældelsestraditionen forsøger at holde sin viden om de andres menneskelighed på afstand. Her koncentrerer man sig om selve forbrydelsen i stedet for de menneskelige profiler, som kommer til syne i forbrydelsen.

Således kan også tærsklen for statslig voldsanvendelse sænkes, når man ikke giver plads til sin viden om den andens menneskelighed.

Det er ganske vist foruroligende og ubehageligt at måtte indse, at udøvere af groteske voldshandlinger er mennesker som os med samme menneskeværd.

Det er nu en gang enklere og langt mere beroligende, hvis vi blot kan forklare voldens og det ondes problem med, at de mennesker, som står bag, er monstre og umennesker.

I efteråret sætter FOF Aarhus derfor fokus på Mellemøsten – med Puk Damsgård, Thomas Ubbesen og Naser Khader – for at komme om bag historierne i tidens mange konflikter, og for at få de menneskelige beretninger fortalt samt for at grave et spadestik dybere, end det vi får formidlet gennem overskrifter og hurtige billeder i medierne.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>