conference

Et kulturelt åndehul

Forhandlingerne om det kommende års kulturbudget er skudt i gang i kommunerne. Og de første politisk-rituelle markeringer er sendt af sted, dels som ønsker om budgetforøgelser og dels som ønsker om tilbageholdenhed.

Aarhus er ingen undtagelse i de differentierede ønsker. Banen er naturligvis allerede kridtet op for de kommende og intense budgetforhandlinger. Og udfordringerne er til at få øje på.

Flere og flere har da også allerede udtalt, at som europæisk kulturhovedstad i 2017 er Aarhus naturligvis nødt til at satse på kulturen i de kommende år.

Ja, selvfølgelig skal Aarhus satse på kulturen. Vi kan ikke undvære kulturen, det er der imidlertid så meget andet, vi kan.

Men hvor mange midler der ekstra skal afsættes og hvordan midlerne skal anvendes er naturligvis altid til diskussion. Og i den sammenhæng er der en del særbevillinger med udløb i 2015 eller 2016, som kommer i spil. Sådan er det.

Kulturposen bliver uden tvivl rystet godt og grundigt, samtidig tør politikerne forhåbentligt tænke i nye baner med perspektiv for synergier, samarbejder og partnerskaber mellem eksisterende kulturudbydere – store såvel som mellemstore og små.

Direkte adresseret til borgmesteren og kulturrådmanden samt den samlede magistrat og det samlede byråd er det fremadrettet nødvendigt at tilgodese de kulturelle aktiviteter i Aarhus, som de mange folkeoplysende virksomheder udbyder.

Folkeoplysningen stiller nemlig et kulturelt åndehul til rådighed: en perlerække af kulturelle tilbud hvor man kan fordybe sig og få en særlig intens oplevelse og indsigt, der giver både den enkelte og fællesskabet mere energi til hverdagen.

Den ene uge er der mulighed for en operarejse, en opera i Aarhus, et dyk ned i litteraturen, en fyraften med klassisk koncert eller jazz i Aarhus. Den næste uge er der mulighed for at holde hjernen i gang med en sprogdag, en fransk uge, tysk grammatik på 4 dage eller kaste sig ud i et helt nyt sprog. Og sådan fortsætter det uge for uge året rundt.

Overordnet er Aarhus ikke kun et geografisk område men også rammen om et kulturelt funderet fællesskab. Og et sådant fællesskab giver som bekendt identitet og dermed forankring i en tilværelse, der ellers nok kan være præget af hastige forandringer.

Kultur er altså en vigtig del af vores identitet og vores ståsted. Og vi har på sin vis altid været afhængige af tæt kontakt med den øvrige verden. Varer, kulturelle strømninger og politiske idéer er op igennem historien blevet udvekslet og har udviklet vores egen identitet, og sådan vil det alt andet lige fortsætte. Måske vil ’Aarhus-2017’ tage denne tråd op, hvis man synes der er råd til det.

Kultur udgør med andre ord et fælles folkeoplysende grundlag i form af sprog, litteratur, kunst, teater, tv, musik, film, idræt mm., der binder os sammen på trods af vores forskelligheder og individualitet.

Dette er den grundlæggende udfordring i forhandlingerne om såvel det kommende som de kommendes års kulturbudgetter.

grundvig

Der er noget ved livet, man ikke finder andre steder

”Mit kald er at udtrykke gæringen, så kraftigt levende og dog så kærligt som muligt”, sådan skrev Grundtvig i sin tid til vennen B. S. Ingemann, da han lige var vendt hjem fra England opfyldt af nyt mod og nye kræfter.

Men hvad er da gæringen? Jo, gæringen er den levende proces, der forvandler vand til vin, når det skal gå naturligt til.
Gæring er forfald og råd, men først og fremmest er det nyskabelse og spiring.
Gæring er en uforudsigelig, usynlig, men boblende og sanselig kamp på liv og død.
Og at udtrykke den er nærmest det modsatte af at skænke et glas god vin.

Det er i denne forbindelse således min påstand, at den grundtvigsk-inspirerede folkeoplysning stadig har noget at byde på, stadig har en betydningsfuld rolle at spille. Måske er den mere nødvendig end nogensinde. Og måske kan den ligefrem få en voksende betydning.

For uanset hvor avanceret en fremtid, vi går i møde, så vil vi aldrig nå dertil, at andet eller andre end os selv kan leve livet for os.

Hvert eneste menneske, der fødes, har fået skænket et liv, som er fuldt af muligheder og som er enestående i den forstand, at det kun kan leves af én selv.

Udgangspunktet for folkeoplysningen er altså, at der er noget ved livet, man ikke finder andre steder. Og fordi livet er betydningsfuldt er alt det, vi bruger livet til af betydning: hvad enten det drejer sig om opdragelse, uddannelse, samfundsliv, kulturliv, kirkeliv. Derfor er der nu som før grund til at drømme videre og til at blande sig i den folkelige debat af alt mellem himmel og jord.

Vi står med folkeoplysningen og dens mange aktiviteter, undervisning, foredrag, debatter og oplevelser med rod i fortiden og befinder os midt i nutidens rod: den moderne udvikling. Her skal vi forsøge at finde vores ben. Ikke bare for at følge trop. Men for at forsøge at vise vej ind i en fremtid, hvor livet leves til gavn og glæde for både den enkelte og fællesskabet. Det er opgaven – nu som før!

Måske er det lettere sagt end gjort.

Alligevel er der med folkeoplysningen noget i gære. Det forunderlige er nemlig, at når folkeoplysningen er bedst, i kaffepausen mellem to fransk-lektioner, på madrassen i yoga-lokalet, i det multietniske køkken, til foredraget og i debatten med Naser Khader om Syrien, – ja, så løfter virkeligheden sig så meget, at det faktisk er lettere gjort end det er sagt.

Det kræver blot øjne at se med og ører at høre med. Det sker ikke hvert eneste sekund, men det sker! Og det er et hverdagens undere. Der er noget i gære!

familie-yoga

Folkeoplysning i folkeskolen

Fra skoleåret 2014-2015 bliver skoledagen sammensat på en ny måde. Der vil således ske forandringer med betydning for både elever, forældre, lærere og pædagoger. Med reformen følger en længere og mere varieret skoledag – forhåbentlig med såvel bedre som mere tid til faglig udvikling, og hvor alle børn og unge udfordres, så de bliver så dygtige, de kan. Uanset baggrund. At antallet af undervisningstimer øges, er en politisk ambition om, at det faglige niveau vil stige. I Aarhus er ambitionen med varierede undervisningsformer, at både fagligt stærke og fagligt svage elever får de bedste muligheder for at udvikle sig, f.eks. inden for den understøttende undervisning, hvor pædagoger og lærere får fælles ansvar for opgaven. Ingen tvivl om, at et tæt samarbejde baseret på tillid skal være med til at sikre fokus på kerneopgaven: børnenes læring og trivsel.At skabe en ny folkeskole kræver mod, smidighed og samarbejde. Derfor er et fælles afsæt for arbejdet med reformen på de respektive skoler afgørende, såvel fagligt som folkeligt.

Aftenskolen som partner

Folkeskolens fundament er og bliver de professionelle lærere. Deres professionsbaggrund er drivkraften i elevernes faglige og personlige udvikling. Sådan vil det også fremadrettet være.

Med folkeoplysningsbriller er det i særdeleshed interessant, at folkeskolerne i Aarhus fremadrettet er forpligtede til at samarbejde med det lokale kultur-, fritids- og foreningsliv.

Her kan folkeoplysningsskolerne – de såkaldte aftenskoler – være en mulig samarbejdspartner og på den måde være med til at understøtte det bredere undervisningsbegreb, som folkeskolereformen lægger op til.

Det er en kendsgerning, at mere end 100.000 voksne århusianere hvert år henter viden, færdigheder og inspiration gennem aftenskolernes brede og kendte kursusudbud. Et dygtigt og engageret korps af undervisere med hver deres faglighed er med til at give de mange deltagere viden, indsigt og oplevelser.

Og erfaringerne viser, at mange voksne, der måske ikke ligefrem havde den største succesoplevelse i deres skoleforløb, i aftenskoleregi genvinder troen på egne evner og lysten til at lære. De færdigheder vil aftenskolerne gerne stille til rådighed i et samspil med den kommunale skoleforvaltning, den enkelte skole og den enkelte lærer.

Udgangspunktet for samarbejdet er en fuld anerkendelse af, at det er folkeskolelærerne, der har ansvaret for undervisningens pædagogiske kvalitet og elevernes faglige progression.

Men i forhold til den understøttende virksomhed, som den nye reform indfører, vil lærerne inden for folkeoplysningen kunne bidrage med en række aktiviteter, som folkeskolelærerne vil kunne trække på i deres undervisningsplaner.

Disse ’uformelle’ aktiviteter vil på forskellig vis kunne supplere den traditionelle undervisning og indgå som et bidrag, der vil understøtte målet om en såvel bedre som mere varieret skoledag for eleverne.

Samarbejdet mellem folkeskolerne og aftenskolerne kan organiseres og struktureres på forskellig vis alt afhængig af behov og ønsker – lige fra en strategisk partnerskabsmodel over en inspirationsmodel til en fri markedsmodel.

Variation i skoledagen

Det meste interessante og spændende her og nu er dog at se nærmere på nogle konkrete eksempler på folkeoplysende aktiviteter.

For det første er det nærliggende at skabe mere variation i en længere skoledag ved at placere en større del af undervisningen uden for skolen. Her vil aftenskolerne kunne bidrage med et kvalificeret udbud af oplægsholdere, rundvisere og debattører.

Eksempelvis kan der peges på musik- og andre kulturarrangementer uden for skolen, debat- og foredragsarrangementer for elever/forældre/undervisere, guidede rundvisninger på kunstudstillinger og museer og guidede byvandringer og naturudflugter med fagspecialister (f.eks. nattergaleture, svampeture, fisketure, kajakkurser, træklatring m.m.).

Professionelle i temaforløb

For det andet besidder en række undervisere inden for folkeoplysningen særlige faglige færdigheder, som folkeskolelærerne kan trække på i undervisningen:

Sproglærere, der har fremmedsproget som modersmål, kan indgå i temaforløb i undervisningen i fremmedsprog/geografi/samfundsfag, kunstnere til specialforløb i billedkunst eller musikere og sangere inden for klassisk og rytmisk musik til inspirationsforløb i folkeskolens musikundervisning.

Det kan også være professionelle kokke og diætister til madkundskab, præsentation af forskellige etniske køkkener, udøvende håndværkere til undervisning/temauger/tematimer i håndarbejde, sløjd, håndværk og design, kreativ foto med specialister og ordblindeundervisning for 10. klasse og undervisningsforløb om demokrati og aktivt medborgerskab.

Yoga og tai chi i skolen

For det tredje ligger der i tankesættet for en længere skoledag, at undervisningen skal varieres og brydes op, så eleverne kan fastholde koncentrationen.

Her besidder aftenskolernes undervisere en række færdigheder, der kan give ny energi, ro til fordybelse, samt smidiggøre led og muskler i kroppe, der har siddet stille.

Det kunne f.eks. være en pilates-instruktør, der gennemfører øvelser for elever og lærere eller en yogaunderviser, der gennemfører øvelser for elever og lærere eller tai chi eller Qi Gong-undervisning som et element i idrætsundervisningen.

Der kan naturligvis arbejdes med forskellige modeller for, hvordan de respektive aktiviteter stilles til rådighed. Der kan f.eks. være et fordybelseslokale, hvor en elev/en klasse kan gå hen, hvis læreren vurderer, at der er brug for et break. Eller det kan integreres som faste elementer i en klasses skoledag.

Og for det fjerde er det i vores tid vigtigt at mestre forskellige digitale færdigheder.

Her kan aftenskoleunderviserne også medvirke til at give eleverne en række redskaber, som vil styrke dem i den professionelle del af deres kommende voksenliv.

Foredrag for forældre

Endelig er samspillet mellem skole og hjem vigtigere end nogensinde før.

Her kan aftenskolerne bidrage med en række aktiviteter rettet mod forældre og mod forældre/børn og bedsteforældre, fx foredrag og debatarrangementer, eksempelvis omkring skolestart, forældrerollen overfor teenagere, barnets indlæring m.v., og studiecirkler, der ruster forældre til lektiehjælp samt understøttende aktiviteter rettet mod forældre til ordblinde elever.

Ovenstående folkeoplysende aktiviteter er blot et lille udsnit, der forhåbentlig illustrerer, hvordan folkeoplysningen kan bidrage til den nye folkeskolereform, og hvor folkeskolen kan nyde godt af aftenskolernes færdigheder.

En kommende dialog om skolernes behov og ønsker vil alt andet lige kunne udmønte sig i rammer og indhold for en konstruktiv og perspektivrig samarbejdsmodel for folkeoplysning i folkeskolen.

ballroom-fitness

Fokus på folkeoplysningen

Aftenskolernes pris 2014

Af Søren Peter Hansen, formand for Folkeoplysningssamvirket i Aarhus – og direktør for Folkeligt Oplysnings Forbund i Aarhus

Aftenskolernes Pris har først og fremmest til formål at rette fokus på folkeoplysningen, dens rolle og betydning her og nu. Og dermed tillige udbrede kendskabet til aftenskolernes folkeoplysende virksomhed.

Den folkeoplysende virksomhed i aftenskolerne spænder konkret over et bredt udbud af undervisning, foredrag og oplevelser med hovedvægten på den almene folkeoplysning inden for sprog, musik, kreative fag og bevægelsesfag samt de senere år handicapundervisning.

Den folkeoplysende virksomhed ønsker kort sagt at bibringe indsigt, viden og livskvalitet via samvær, nærvær og ligeværd.
Det betyder med andre ord, at den folkeoplysende virksomheds overordnede opgave er at pejle os frem til nogle værdier, vi kan leve på eller for.

Aftenskolerne har historisk været og er stadig den dag i dag det vigtigste undervisningstilbud uden for det formelle uddannelsessystem.

For mange voksne er det også det eneste tilbud, der findes lokalt, og aftenskolerne har vist en enestående evne til hurtigt at kunne tilpasse sige nye undervisningsbehov.

Aftenskolerne er ganske vist af meget forskellige størrelse, men de drives alle af en bestyrelse og en ansat leder samt en række undervisere, der har det til fælles, at de alle ønsker at give et kvalificeret kursustilbud til alle i den danske befolkning.

Uanset om deltagerne så er ressourcestærke eller ressourcesvage, om de har en lang videregående uddannelse eller er kortuddannede, kan de få indfriet behovet for indsigt, viden og oplevelser samt for at indgå i sociale fællesskaber.

Derfor er undervisningen på aftenskolerne stadig utrolig populær. Op imod 1 million deltager hvert år i denne form for ikke-formel læring, og dermed må det siges at være en vigtig institution i det danske samfund.
En institution, der primært drives frem og fornys af lyst og engagement og af mange ildsjæle.

Den folkeoplysende virksomhed har mod på og evne til at favne flere og flere sider af menneskelivet. Og der er som bekendt forskel på at leve af noget og for noget. Lige så afgørende en forskel, som der er på tænkningen hos en Karl Marx og en Søren Kierkegaard. Den første sætter den samfundsmæssige nødvendighed i fokus. Den sidste har blikket rettet mod menneskets åndelige og eksistentielle dimension – og er det folkeoplysningen lever for.

Søren Peter Hansens Blog